Descripción |
Sorteringsanlæg - Bygning
Kontrakten udbydes som én samlet kontrakt, hvor der indgås kontrakt med én Tilbudsgiver. ARC har valgt ikke at opdele opgaven i delkontrakter, da det af hensyn til ARCs administration af opgaven og for at minimere grænsefladeproblematikker, er mest hensigtsmæssigt, at opgaven udføres af én og samme leverandør. Tilsvarende er det ARCs vurdering, at en opdeling i delkontrakter og en deraf følgende potentielt øget konkurrence ikke opvejer den øgede indsats ved selve udbuddet og ikke mindst den efterfølgende kontraktstyring. De i Udbudsloven obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 134 a (om tilbudsgiver er etableret i et land, der er optaget på EU-listen), § 135, § 136 finder anvendelse. Følgende frivillige udelukkelsesgrunde (Udbudslovens § 137) finder anvendelse:
• Overtrædelse af miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser
• Konkurs mv.
• Aftaler om konkurrencefordrejning
• Væsentlig misligholdelse af en offentlig kontrakt
• Forsøg på at påvirke ordregivers beslutningsproces, uretmæssige fordele og vildledende oplysninger.
• Ansøgeren har ubetalt forfalden gæld på under 100.000 kr. til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivning i det land, hvor ansøgeren er etableret.
Er der flere ansøgere, som ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene, jf. pkt. 5.1, og som opfylder minimumskravene til egnethed, jf. pkt. 5.2, vil Ordregiver ved udvælgelsen af ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud, lægge vægt på:
I hvor høj grad ansøgers referencer er sammenlignelige med arbejdet omfattet af denne kontrakt. I denne forbindelse vurderes det positivt:
• Projektet dokumenterer erfaring med elementbyggerier til industriformål
• Styring af underleverandører
• Samarbejde med en procesleverandør i projekter
Inden ansøgerne orienteres om resultatet af prækvalifikationen, forbeholder ARC sig ret til at anmode de ansøgere, som ARC forventer at prækvalificere, om at fremlægge endelig dokumentation for overholdelse af de af ARC opstillede mindstekrav til egnethed, samt at der ikke er grundlag for udelukkelse. Såfremt ARC ikke indhenter endelig dokumentation i forbindelse med prækvalifikationen, vil denne blive indhentet forud for tildeling af Kontrakt, jf. Udbudsbetingelserne. |